torsdag den 15. september 2011

Studietur til Lyon
Medarbejderne har været på en studietur til Lyon. Formålet var at besøge nogle franske produktionsskoler, der uddanner unge i forskellige håndværksfag, fortrinsvis indenfor træ og metalfagene.
Skolerne står for hele uddannelsen som baserer sig på 2/3 praktisk arbejde og produktion for kunder og 1/3 teoretisk undervisning. Samtlige lærlinge er sikret arbejde efter endt uddannelse på en produktionsskole.
Kanotur på Skjern Å
Hele skolen var på en tre dages kanotur på Skjern Å. Vi var heldige med vejret og kunne sejle de ca. 25 km i solskin og behagelige temperaturer. To overnatninger i telt med bål og hygge på pladserne ude i den midtjyske natur var med til at gøre turen til en fin oplevelse. En enkelt kano tog turen under vandet. Heldigt at vi havde transporteret bagagen i bil til næste teltplads - det betød tørt tøj til de tre drenge.