tirsdag den 19. januar 2010

En stor gevinst for skolen

Velkommen Kurt!

Vi er meget glade for at kunne byde Kurt Rohde velkommen som vejleder på Odder Produktionsskole. Kurt er en god bekendt på skolen. Han har indtil sin pensionering i slutningen af 2009 været ansat som ungevejleder i UU Århus og har i en årrække været vejleder for de unge i Beder-Malling området, han kender derfor området og dets unge særdeles godt. Kurt vil være at træffe på skolen to dage om ugen og fortrinsvis være skolens unge behjælpelig med at finde vej til uddannelse og arbejde.
Man kan vidst godt kalde det for et scoop at Kurt vil arbejde i Odder. Det er først og fremmest de unge, der kommer til at få glæde af Kurt, men også personalet vil kunne trække på hans store viden og mangeårige erfaring.