tirsdag den 2. december 2008

Uffes røde disk!


"Det gør ikke noget, den er lidt smart" - og det er lige hvad den røde disk er, som Uffe og hans elever har bygget.

Værkstedets elever og lærer mødes fremover med vore kunder ved denne utroligt flotte disk. Den er meget velegnet til mange formål: præsentere produkter, lave aftaler eller skabe overblik over en mangesidet printopgave.

Flot håndværk!

Ny indretning til grafisk værksted

Vores grafiske værksted NetGate har fået et nyt lokale med mere plads. Vi har byttet lokaler med det hidtidige tekstilværksted, så grafik får bedre arbejdsforhold.

Nye stole og borde hjælper til et godt arbejdsmiljø og mere professionelle vilkår.
Det grafiske værksted har igennem en årrække øget produktionen og er i dag leverandør af grafiske produkter til foreninger, nystartede virksomheder og private.

fredag den 7. november 2008

Lærlinge fra Frankrig på besøg

Odder Produktionsskole har gennem flere år plejet kontakten til de franske produktionsskoler. På den måde har vi skabt udvekslingsmuligheder for unge fra Danmark og Frankrig.
I dette efterår er Nicolas Margueret (18 år) og Alexis Riotton (17 år) i praktik på en arbejdsplads i Danmark for at få nye erfaringer og lære hvordan der arbejdes på en dansk arbejdsplads. PRO-biler (TOYOTA) i Viby og VIA-biler (TOYOTA) i Odder har godt taget imod de to pladesmede-lærlinge fra regionen Rhône-Alpes. Nicolas og Alexis er begge 2. års lærlinge og de får meget ud af at være i udlandet for første gang, siger de selv. Og de lærer en masse engelsk samtidig, noget de begge toikke er særlig gode til i forvejen - det har de måttet erkende.

mandag den 20. oktober 2008

Uventet og meget trist dødsfald

Vi har i dag, mandag den 20. oktober, fået den triste meddelelse, at Lars Andersen, medlem af Odder Produktionsskoles bestyrelse og direktør for Skanderborg-Odder Handelsskole, døde i lørdags. På hjemrejsen fra Australien, hvor Lars har været med en gruppe elever fra handelsskolen, fik han et ildebefindende og blev indlagt på et sygehus i Singepore, hvor han døde samme dag; det formodes, at en hjerneblødning var årsagen.

Alle, der har kendt Lars, føler dyb sorg og lider et stort tab.

tirsdag den 2. september 2008

Elin har 10 års jubilæum

1. september 1998 begyndte Elin Christensen på Odder Produktionsskole. Elin har lige siden ydet en kæmpe indsats for at holde skolen ren og pæn, til glæde for os alle.

Der er gået 10 år og Elin møder stadig hver eneste dag, uanset om der er snestorm eller hedebølge over landet. Ikke at forglemme de uundværlige MUFFINS, som ingen andre end Elin kan bage så godt! Ingen tur, ekskursion eller ekspedition uden Elins MUFFINS!

Vi er meget taknemmelig for at have en så trofast og pligtopfyldende medarbejder på vores skole - og vi håber at kunne beholde Elin mange år endnu. Et hjerteligt tillykke fra alle på skolen!

Tejst ekspeditionen 2008, en stor succes!

Vores ekspedition til Tunø havde et konkret formål: at finde den sjeldne ynglefugl TEJSTEN. Tunø er det eneste yngleområde for Tejsten i Danmark.

Tejsten er en smuk sort/hvid kystfugl, der er i familie med bl.a. lomvie, alk og lunde. Vi havde udsat en præmie til den, der først opdagede Tejsten. Uffe var den heldige - eller dygtige!

Der er mange sidegevinster ved at iagttage naturen med et bestemt formål; der opdages mange andre arter og naturen bliver mere nærværende. Sejladsen med ekspeditionsskibet 'Bona Gratia' var en udfordring for nogen og en stor oplevelse for alle om bord.

tirsdag den 19. august 2008

Tunø forude! ...find Tejsten!


Som i de foregående tre år, sejler vi igen til den dejlige Kattegatø Tunø for at ryste vores nye elever godt sammen. Om bord på det gode skib 'Bona Gratia' med skipper Karsten vil vi den 27. august sætte kursen mod Tunø. Vi skal bo i telt og leve lejrlivet med alle dets glæder. Et par dage med masser af frisk luft og motion venter forude. Der er god grund til at glæde sig.
Ekspeditionens formål er desuden at opdage, hvor den sjældne kystfugl TEJSTEN yngler. Tunø siges at være Tejstens eneste yngleområde i Danmark.

Velkommen!


Vores nye medarbejder.

Rikke Kring bliver vores faglærer på det nyoprettede værksted 'Pædagog og SOSU'. Hun starter hos os 1. oktober.

Rikke er 34 år, uddannet pædagog og bor i Beder. Hun kommer med en god portion frisk mod og lyst til at sætte skub i det nye værksted.

Personale og elever glæder sig til at arbejde sammen med Rikke.

torsdag den 26. juni 2008

Besøg af tidligere elever!

Mikkel Fuglsang Larsen (t/venstre) og Lasse Rønberg Laursen kom på besøg, da vi afholdt elevfest for uværende og tidligere elever.
Det var en stor glæde at mødes igen og høre deres historie siden de forlod skolen for tre år siden.
Mikkel afsluttede sidste år grundforløbet som teatertekniker og er nu i gang med hovedforløbet på den Jyske Opera i Århus. Muligheden for at prøve flere forkellige fag på Odder Produktionsskole, giver en god ballast til den uddannelse, han har valgt.
Lasse afsluttede sidste sommer HF og har haft arbejde siden. Han starter efter sommerferien på Det Fri Lærerseminarium i Ollerup på Fyn for at uddanne sig til lærer. Vi ønsker begge held og lykke med deres fremtid - og glæder os til at mødes igen næste år!

torsdag den 12. juni 2008

NYT væksted! SOSU og pædagog

Til august starter et nyt værksted på Odder Produktionsskole. I samarbejde med lokale institutioner (børnehaver, ældrecentre osv.) vil vi fremover tilbyde en indgang til social- og sundhed og det pædagogiske arbejde. Se stillingsopslag på www.odderpro.dk

mandag den 9. juni 2008

Tillykke med lærepladsen

Efter et praktikforløb på en smedevirksomhed i nabolaget har Kevin fået tilbudt læreplads som rustfast klejnsmed. Hjertelig tillykke med det! Vi har oplevet god forståelse og imødekommenhed hos Lynge Jensen A/S, som producerer elevatorer til ind- og udlandske kunder. At Kevin efter 14 dages praktik fik tilbuddet om at komme i lære, glæder os alle meget.

onsdag den 4. juni 2008

Fine kombiforløb

Vores første erfaringer med kombinationsforløb med erhvervsskolerne er særdeles positive. Vi har haft elever på Skanderborg-Odder Handelsskole, Århus tekniske Skole og SOSU-skolen i Århus. Alle steder har vi oplevet, at vores elever er blevet budt godt velkommen og har haft en god oplevelse. Desuden har så godt som alle truffet deres uddannelsesvalg i umiddelbar forlængelse af dette forløb.

onsdag den 28. maj 2008

Sommerfest 2008




Vi indbyder gamle og nuværende elever til sommerfest
fredag den 13. juni 2008 mellem kl. 13-18.

Det er ved at være en god tradition, at vi nyder sommersolen, får kaffe og kage
og slutter med grillmad. Og det er dejligt at så mange gamle elever lige kommer
forbi og hilser på og får en snak med hinanden. Vores musikhold vil spille forrygende
musik, og bandet er varmet godt op efter sidste optræden i Dresden, Tyskland.
Måske kommer der nogle gamle elever fra musik og spiller med???

tirsdag den 27. maj 2008

Mere viden om unges psykiske lidelser

Fredag den 30. maj vil psykolog Helle Hartung Tast fortælle skolens personale om ungdomspsykiatriske diagnoser. Sammen med Odder Ungdomsskole og 10. klasse Centret får vi mulighed for at få mere indsigt i de forskellige diagnoser, som vi støder på hos nogle af de unge.

mandag den 26. maj 2008

Erhvervsmesse 2008



Igen i år deltog vi med en stand på Erhvervsmessen.
Messen blev afholdt på Århus Købmandsskole. Vi havde, som I kan se på billedet,
en enkelt aktivitet med - nemlig en lille konkurence om, hvem der hurtigst kunne
skrue skruer i. Deltagerne skulle også vælge - og isætte bits, som passer til skruerne.

Det kom der meget sjov ud af og vinderen i de enkelte omgange vandt et rustent søm.
Mange piger havde også succes med konkurrencen.
Alle elever fra produktionsskolen var på messen og rundt og se de forskellige stande
fra teknisk skole osv. Vi deltager også igen næste år, og kan kun sige: det er rigtig godt
at have en aktivitet på standen.