tirsdag den 9. november 2010

Det nye værkstedsbyggeri er godt i gang

Det nye metalværksted er ved at tage form. Fra vores gamle lagerhal er der kun nogle søjler og enkelte vægelementer tilbage. I skrivende stund er spærene rejst og taget så langt, at det kan holde regnen ude - og det er godt sådan i november! 1,5 million kroner skal bruges inden det hele er færdig til indflytning i starten af december måned. Håndværkerne har travlt med det nye tag og beklædning af væggene ude og inde. Det bliver et lyst og lunt lokale, vi kan glæde os til at tage i brug om en måneds tid.